I køkkenet (indlægget indeholder reklame for konkrete hjælpemidler)

De fleste bruger køkkenet flere gange om dagen og bruger ofte en del tid i dette rum. Derfor er det vigtigt, at tingene i rummet er lettilgængelige, men også at maskiner og redskaber er brugervenlige og letter hverdagens arbejdsopgaver.

Det første, vi skal se på, er indretningen. Hvis man f.eks. er bundet til en kørestol, kan det være svært at komme rundt i sit køkken og komme tæt nok på bordpladen til at kunne lave mad. En af løsningerne på dette problem er Pressalit Care handicapkøkken. Dette køkken gør det muligt at køre ind under bordpladen med sin kørestol, så man nemt kan komme tæt på bordpladen. Køkkenet har også en masse andre features, der gør det yderst fleksibelt, f.eks. hylder, der kan ‘kaldes ned’ til dig. Tilsvarende har ROPOX køkkener til særlige behov.

Når vi ser bort fra indretningen, kan der være en masse problematikker med arbejdet i et køkken – specielt for personer med et handicap. Der findes et hav af hjælpemidler, der er fremstillet med det formål at hjælpe med dagligdagens arbejdsopgaver og mange, som sikrer, at man ikke får yderligere (belastnings-)skader af at bruge dem i forhold til sit behov. Det er svært at få et overblik over alle hjælpemidler til køkkenet, så vi prøver at inddele mulighederne for at finde et hjælpemiddel alt efter hvilket handicap, man kan have.

Er du interesseret i at vide mere om hensigtsmæssig indretning af din bolig eller specifikt om gode køkkenredskaber, hvis du har funktionsnedsættelser, kan du læse en ergoterapeuts artikel om “Aflastning af dine led med helt almindeligt køkkentøj” (især hvis du f.eks. har problemer med gigt og smerter i fingre, håndled og arme) og en artikel om flot indretning af en handicapvenlig bolig, hvis du vil have tips til at forebygge (yderligere) belastningskader i dagligdagen.

Tremor (rystelser)
Folk med tremor kan have svært ved at arbejde i et køkken og svært ved at spise. En af de hjælpemidler, det kan være en fordel af kende til, er Liftware. Liftware er et spiseredskab, der via indbyggede gyro’er laver modrystelser, så maden ikke ryger af skeen/gaflen. Dette kan være med til at højne livskvaliteten og skabe nye muligheder for folk, der har svært ved at spise uden at spilde. F.eks. vil det for mange blive mere trygt at spise ude på offentlige steder. Liftware er designet, så den nemt kan skjules i hånden, når den bruges, samtidig med at den ikke fylder særlig meget, så den er let at tage med sig rundt.

liftware

Gigt
Når man har gigt kan mange af dagligdagens gøremål være en udfordring. Bare det at vride en klud, så man kan tørre bordpladerne af, kan være et problem. Her kan Easy Squeezey være en rigtig god løsning. Dette hjælpemiddel gør det muligt at vride en karklud uden at belaste hænderne. Den våde karklud proppes blot ned i røret, når det står i bunden af køkkenvasken, og så trykker man stemplet ned med så megen kraft som muligt, det kan eksempelvis gøres med underarmene eller albuen. Herefter kan karkluden fjernes fra bunden, og den er klar til brug. En rigtig god ting, da god køkkenhygiejne (også) afhænger af, at man får tørret borde og skabe af så ofte som muligt, ikke mindst, mens man arbejder.

karkludspresser

Rygproblemer
Når man har problemer med ryggen, kan selv den mindste ting være problematisk. Et hjælpemiddel, der kan være til stor hjælp, er Posture Position. Den sikrer, at ryggen er ret, hvilket både afhjælper og forebygger rygsmerter. Dette sikrer også, at din ryg og skuldre befinder sig i en korrekt stilling, når du laver mad i køkkenet. Den giver et let træk, som hjælper med at huske på sin holdning, f.eks. når man står ved køkkenbordet og arbejder, eller når man f.eks. skal bukke sig ned og tage noget ud af ovnen.

Position for better posture

Det er også meget vigtigt, at du holder dit hoved oppe, så du undgår at belaste din nakke under køkkenarbejdet. Vores ergoterapeut har skrevet en artikel om netop dette – og generelt om gode arbejdsstillinger i køkkenet. Du kan læse artiklen “Op med hovedet – rank ryggen!” her.

Har du brug for flere fif, så følg med her på bloggen og tag også et kig på de mange nye hjælpemidler, som løbende kommer på det danske marked, mange af dem kan du finde hos Gloria Mundi Care.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s