10 tips, så du undgår at komme galt afsted på badeværelset

Badeværelset er nok det rum i dit hjem, hvor der er størst risiko for at komme til skade, hvis du lider af en funktionsnedsættelse. Dette skyldes ikke mindst, at rummet ofte benyttes til hygiejnemæssige formål, der involverer vand og sæbe. Kombineret med hårde overflader fra sanitet kan det hurtigt gå galt.

Men hvis du forbereder dig godt, kan langt hovedparten af farerne undgås, og du kan nøjes med at nyde dit ophold på badeværelset.

Læs mere om her, hvad du kan gøre for at undgå uheld i rummet.

1. Skridsikkert gangareal: Sørg for, at alle flader i nærheden af vandsprøjt fra håndvask, bruser, badekar, toilet, bidet osv. er skridsikkert. Hvis du ikke allerede har f.eks. skridsikre klinker/fliser, kan du f.eks. bruge en spray på gulvet, ”Anti-skrid”, som lægger en usynlig hinde, der gør gulvoverfladen mere ru. Alternativt kan du bruge skridsikre tapestriper eller det elegante, skridsikre badeværelsesgulv Fiora fra http://www.fiora.es

Fiora Elax
Skridsikkert badeværelsesgulv fra fiora.es

2. Sikker badning i brusekabinen: Afvaskning af kroppen kan hurtigt udvikle sig uheldigt, når sæbe og shampoo tages i brug. Alting bliver glat, og akavede stillinger, når f.eks. fødder vaskes, kan føre til ubalance og fald. Køb en eller flere af disse hjælpemidler, så du altid er på ’sikker grund’: Bademåtte, badeklapsæde eller badetaburet, støttegreb, praktisk anbragte sæbedispensere på væggen, brug specielt udformede badebørster til vask af kroppen eller alternativt den elektroniske Aglaja Superior Badebørste, der monteres på væggen og styres med en fjernbetjening.

hewi-system-900-badeværelse med div. hjaelpemidler

3. Støttegreb og taburet: Ikke kun i brusekabinen kan det være praktisk med støttegreb, man kan gribe fat i, eller en taburet, man kan sidde på eller sætte benet op på, når man f.eks. skal have strømper på, og hvor balancen kan blive udfordret.

badeskammel_-_hvid (1)
Badetaburet

4. Sikkert op i badekarret: Har du et badekar, rummer det nogle oplagte udfordringer: Dels skal du op i badekarret, dels skal du sikkert ned i og op af karret. Med et særligt bræt kan du sætte dig, svinge benene over kanten og skubbe dig ud over karret. Du kan også vælge at bruge en oppustelig ’stol’ som f.eks. Bath Buddy, som sænker dig ned i karret og efterfølgende puster sig op, så du kan rejse dig mere sikkert igen efter badet. Der findes også specielle badekar med en dør i siden af karret, så du kan gå ind og ud igen, og hvor døren forsegles, når vandet fyldes i karret. Twinline Badekarret har en model med både dør og elektrisk badesæde, som sænker dig ned i karret og trækker sædet op af vandet igen, når du ønsker det.

Badeværelse
Twinline2 med dør

5. Sikker tørring af kroppen efter badet: Når du skal tørres efter badet, kan du komme i en situation, hvor begge arme er i brug med et håndklæde. Mister du balancen, kan det være svært at nå at give slip på håndklædet og fange et støttehåndtag at gribe fat i. En løsning kunne være at købe en elektrisk kropstørrer, som blæser dig tør med varm luft efter badet. Denne løsning kan også være god, hvis du ikke har kræfter eller mulighed for at holde fast i et håndklæde, f.eks. pga. gigt eller efter amputation.

Apres Body Dryer varmluftstoerring
Après Body Dryer – blæser dig tør med varm luft efter badet

6. Sikker på toilettet: Kniber det med at sætte sig på (og komme op fra) toilettet, kan du få sat et ekstra højt toiletsæde oven på kummen. Der findes også løsninger, som hæver et eksisterende gulvstående toilets højde ved at sætte en forhøjersokkel under kummen ved gulvet. En anden løsning kunne være en toiletsædeløfter som Mountway Solo eller HS 140K, som løfter dig på benene efter et toiletbesøg. Har du kræfter i hænder og arme, kan du også vælge nogle toiletstøtter, som sidder på den ene eller begge sider af toilettet, og som du kan støtte dig til, når du sætter eller rejser dig fra toilettet. På mange toiletstøtter kan man sætte en toiletrulleholder, så papiret er lige i nærheden, når det skal bruges. Du kan også vælge at bruge et wc med automatisk skylle-/tørrefunktion, så du undgår vanskelige situationer ved at tørre dig efter toiletbesøget.

7. Sikkerhed og god indretning ved håndvasken: Når du skal have vasket hænder, kan du overveje nogle smarte indretningsmuligheder, som både er dekorative, og som yder dig en god sikkerhed ved håndvasken: Sensorsæbedispensere giver dig en let mulighed for at dosere håndsæben. Har du f.eks. gigt, er det ikke optimalt med en drilsk og glat håndsæbe. Flere producenter laver nu håndvaske med greb i fronten eller i siden af håndvasken, som kan bruges til at gribe fat i, hvis det kniber med balancen, eller hvis du gerne vil trække dig ind til vasken, siddende i en kørestol. Mange bruger også grebene til at hænge et håndklæde på, så det er lige ved hånden. Armaturer med sensorteknologi gør også livet nemmere og er gigtvenlige. Alternativt findes der gigtvenlige vandhaner/brusearmaturer, f.eks. fra Damixa.

Seglformet håndvask i miljø, venstrevendt
Seglformet håndvask med greb i front, afsætningsplads og sensorstyret armatur

Flere producenter har lavet smarte spejle til vægophængning, som kan tippes, så man ikke behøver at ændre kropsstilling ved håndvasken for at kunne se sig selv. Skal du bruge et specielt forstørrende ansigtsspejl, så få det monteret på væggen ved vasken, og som du kan trække til dig, så du står godt, når du skal bruge det. Du bør også prioritere at få en håndvask med afsætningsplads eller nogle hylder, så du kan sætte dine vanlige toiletsager i nærheden af vasken, hvor du skal bruge dem. Så slipper du for at skulle række for langt ud efter dem, hvorved balancen kan mistes.

HEWI Spejle.jpg
Vægmonteret vippespejl og forstørrelsesspejl monteret på en foldbar arm

8. God belysning: God belysning er vigtig for at undgå uheld på badeværelset, især hvis synet er begyndt at svigte. Sørg derfor for, at alle de områder, hvor du opholder dig på badeværelset, er godt belyst. Har du fuldt overblik over, hvor du træder eller bevæger dig hen, bliver du også mindre usikker på benene.

hewi badeværelse med belysning og spejle
God belysning er essentielt på badeværelset 

9. Affaldshåndtering: Der skal helst være en nem mulighed for at komme af med småaffald på badeværelset. Sørg derfor for, at du nemt kan betjene en affaldsbeholder uden at komme ud af balance. Du bør altid prioritere en lukket affaldsspand/-beholder, så du ikke får lugtgener i det varme og fugtige miljø, som et badeværelse ofte er. Du kan vælge en vægmonteret løsning eller en affaldsspand stående på gulvet med enten pedalfunktion til låget eller en sensorstyret affaldsspand, som selv åbner og lukker ved at bevæge en hånd hen i nærheden af låget.

Rimini Sensor Skraldespande
Sensorstyrede affaldsspande

10. Generel indretning og rengøring: Det optimale er, at du får indrettet dit badeværelse, så der er god plads til at vende rundt og til at sætte ting fra dig på en hensigtsmæssig måde. For at lette rengøringen bør du friholde gulvet for ting som reoler eller lignende, og har du din snavstøjskurv på badeværelset, kan du vælge enten at bruge en pose inderst, så du nemt kan løfte vasketøjet op af kurven eller at bruge nogle mindre kurve på en hylde (evt. i et skab), så du laver en grovsortering direkte ned i en mindre kurv/beholder. På den måde slipper du for at ’stå på hovedet’ ned i en stor og uhåndterlig snavstøjskurv, når du har vaskedag. Generelt er vægmonterede klapsæder og skabe en god ting, da det giver en mere rolig fremtoning, samtidig med at gulvrengøringen lettes.

Vasketøjsløsninger

God fornøjelse på dit badeværelse!

Har du brug for mere inspiration, kan du se mere under Bolius’ hjemmeside eller under Gloria Mundi Cares badeværelsessektion.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s