At leve med demens (indlægget indeholder reklame for konkrete hjælpemidler)

At leve med demens er ikke kun svært for personen, det rammer, men også for de pårørende. Demens er en række symptomer på svigtende hjernefunktion. De mest udbredte symptomer er dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.

Demens kommer oftest snigende, så det kan være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Men efterhånden bliver det vigtigere at drage omsorg for den demente. Demens rammer ofte de ældre, men det sker også, at yngre personer bliver ramt.

Hvorfor rammes man af demens?

Mange forskellige sygdomme kan føre til demens. Oftest er der tale om fremadskridende hjernesygdomme, hvor man kun delvist kender årsagen til disse.

  • Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag. Nervecellerne i flere områder af hjernen bliver dårligt fungerende og går langsomt til grunde.
  • Ved vaskulær demens skyldes ødelæggelsen af nervevævet, at blodkar stoppes til af blodpropper eller manglende ilttilførsel på grund af åreforkalkning.
  • Parkinsons sygdom. Personer, der rammes heraf vil ofte udvikle demens efter en del år. Hvis demensen udvikles samtidig med bevægeforstyrrelserne, kaldes tilstanden ”Lewy Body-demens”.
  • Pandelapdemens kan diagnosticeres helt ned i 40-50 års alderen, men ses hyppigst hos ældre. Sygdommen har flere årsager, som kun delvist er afklaret og er hyppigere arvelig end de øvrige demenssygdomme.
  • Alkoholmisbrug. Langvarigt alkoholmisbrug kan afstedkomme kronisk forgiftning af hjernen, som ofte vil forsvinde, hvis misbruget stopper. Mange vil dog få uoprettelige skader i hjernen efter alkoholmisbrug.

De første tegn på demens – hvordan opleves det?

Især de pårørende bliver opmærksomme på de første tegn på demens, men mange kan i begyndelsen sandsynligvis godt mærke, at de ikke husker så godt, og at der er noget galt. Men efterhånden, som sygdommen skrider frem, har man ikke længere nogen fornemmelse af det. Perioden frem til dette stadie kan af nogle opleves som ubehagelig og medføre depressive symptomer.

Tegnene på begyndende demens er:

  • Dårlig hukommelse
  • Nedsat evne til at fungere i hverdagen
  • Konfusion.

Følelser som angst, forvirring og håbløshed kan være dominerende. Når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos den demente, men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.

At forebygge demens: Hvad kan man selv gøre?

Nogle årsager til demenssygdomme kan være svære at forebygge, men man kan gøre meget selv ved at have en sund livsstil – her er de 5 vigtigste indsatsområder:

Man skal 1) droppe rygning, 2) have en fornuftig vægt (BMI-tal), 3) dyrke fysisk aktivitet helst hver dag eller alternativt flere gange om ugen, hvor pulsen kommer op, 4) spise frugt og grøntsager og 5) begrænse sit indtag af alkohol.

En engelsk undersøgelse fra 2013 viste ligefrem, at en sund livsstil havde “en langt større gavnlig virkning end nogen form for medicinsk behandling eller forebyggelsesprogram”. Du kan læse mere om studiet her.

Man skal desuden huske på, at når ældre mennesker bliver syge af for eksempel lungebetændelse, kræftsygdomme og væskemangel kan der optræde konfusionstilstande, som kan ligne demenssymptomer. Hvis man behandler grundsygdommen, forsvinder konfusionen.

Man skal i den forbindelse være særlig opmærksom på:

  • At man får nok at drikke eller spise.
  • Hvis man bemærker tegnene på begyndende demens hos sig selv (eller hos sine nærmeste), skal man tale med sin læge, der kan undersøge årsagen og starte en eventuel behandling.
  • At man skal være mere tilbageholdende med alkohol, som man tåler dårligere, hvis man er ved at blive dement.
  • At man bør undgå situationer med mange mennesker, megen støj og nye steder. Det kan generelt gøre en person med begyndende demens utryg.
  • Det er dog vigtigt at holde sig i gang, gerne med socialt samvær og fysisk aktivitet i et omfang, man kan følge med til, læs mere nedenfor.

Den seneste forskning om Alzheimer

Lægemidler:
Det har hidtil knebet med at finde nye, medicinske præparater, som kan forebygge og helbrede Alzheimer, og de lægemidler, man bruger i dag, blev godkendt i perioden 1996-2002.

Men en forskergruppe i det amerikanske medicinalfirma Merck er kommet et godt skridt videre: De har opfundet en ny tablet, Verubecestat, som viser sig virksom i forhold til at stoppe hjernens produktion af de giftige amyloid-proteiner, som får hjernens hjerneceller til at dø. En dansk forsker kalder det nye lægemiddel, som stadig testes for bivirkninger m.v. for “Et afgørende skridt mod en fremtidig effektiv behandling” af Alzheimers sygdom, og at lægemidlet har potentiale til at blive et vidundermiddel. Læs mere i en artikel i JP og i Science Translational Medicine.

En række internationale medicinalfirmaer, heriblandt danske Lundbeck, er desuden gået ind i et fælles forskningsprojekt om Alzheimer for at knække koden.

Sund Livsstil: 
Som beskrevet oven for kan man gøre meget for at forebygge at få demens. Fysisk aktivitet og socialt samvær er som nævnt vigtige i den sammenhæng.

Det Nationale Videnscenter for Demens offentliggjorde den 12. maj 2015 resultatet af deres store projekt, ADEX, hvor netop disse to elementer var i fokus. Projektet blev gennemført ved 8 demensudredningsenheder over hele landet i perioden fra 2012-2014, og der deltog i alt 200 personer med let demens. Forskningsprojektet var det første store studium i verden, der målte, hvilken virkning moderat til hård træning har på borgere med Alzheimer.

Deltagerne i træningsgruppen trænede 1 time 3 gange ugentligt i 16 uger, og træningen bestod af konditionstræning på motionscykel, løbebånd og crosstrainer. De, der var mest aktive under – og flittige med – træningen, havde det største udbytte i form af “et signifikant højere mentalt tempo og koncentrationsevne”.

Den overordnede konklusion på projektet var, at moderat til hård konditionstræning mindsker symptomer såsom irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos borgere med Alzheimer i let grad. Også deres koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion øges i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning.

Er du nysgerrig efter at vide, hvilke typer af øvelser, som deltagerne gennemførte som led i projektet, kan du se mere på YouTube her.

Så konklusionen er klar: Så længe der endnu ikke er opfundet lægemidler, som med sikkerhed kan helbrede Alzheimer, er den bedste løsning at forebygge sygdommen ved at holde en sund livsstil med bl.a. et højt niveau af fysisk træning – og at fortsætte med dette, hvis sygdommen skulle ramme.

Også daglig træning af hjernen med f.eks. krydsogtværs-opgaver, at lære nye sprog, spille musik osv. kan virke forebyggende. En forsker har udtalt, at han aldrig har set demens optræde hos dirigenter, som jo skal holde styr på komplicerede partiturer (og orkestre)…

Desuden er det vigtigt – i samråd med egen læge efter en demensudredning – at kombinere ovennævnte indsatser med de kendte og velafprøvede typer af lægemidler for at dæmpe udviklingen af sygdommen.

Findes der hjælpemidler til demente?

Hos Gloria Mundi Care kan man finde en lang række af demenshjælpemidler, som kan hjælpe personer med demens i de fleste stadier. Nogle kan skabe tryghed for den demente (demensseng, kugledyner, kugleveste, GPS-trackere) og for omsorgspersonerne (GPS-trackere, SafeSense Sengealarm), som eksempelvis kan give besked, hvis en dement forlader et bestemt område.

Især i den første fase er det vigtigt at understøtte hukommelsen og den daglige struktur for en person med let demens. Her kan ure med tydelige angivelser af tiden, ugedagen, måneden og årstiden være en god hjælp. Her er flotte ure som Clockaid Core og Clockaid All Demenskalendere og -ure meget populære. På Clockaid All kan der desuden lægges aftaler ind om f.eks. medicin, familiebesøg, daglige rutiner, lægebesøg osv. Disse aftaler kan lægges ind af familiemedlemmer over nettet med adgang til at uploade nye aftaler for den demente. Uret viser herefter de aftaler, der er lagt ind samt de faste aftaler for den pågældende.

Cloclaid Core og Clockaid All Demenskalendere og -ure
Clockaid Core og Clockaid All Demenskalendere og -ure med indlagte aftaler

Andre hjælpemidler kan forbedre livskvaliteten og -glæden for den demente (inmu RELAX MusikpudeMusic Dolldemensfilm, PARO Sælrobot) og være et redskab til øget kommunikation med omgivelserne (fælles tredje, AAA og AAT).

paro-med-dame

Musikterapi har de seneste år fået stor opmærksomhed og med god grund! Musik kan nå ind til de fleste personer, også dem, som lider af mellemsvær til svær demens. Du kan læse mere om musikterapi, inmu RELAX Interaktiv Musikpude og Music Doll Musikterapidukke her.

Musikterapi

Som det nyeste hjælpemiddel for demente kan nævnes taktile puder og tæpper, som kan underholde og pirre nysgerrigheden hos demente og som kan holde hænderne beskæftigede eller Ode Appetitstimulerende Duftterapi, som frigiver en autentisk duft af mad i opholdsrum før måltiderne. Den fremmer appetitten og hjælper i situationer med vægttab. Med forskellige dufte ved morgenmad, frokost og middag skaber Ode en sensorisk forbindelse med måltider.

ode_HOME1_Ode - Kopi

‘Google-cyklen’ “jDome BikeAround Aktivitetscykel (parabolskærm) og BikeAround Screen (tv-skærm) både aktiverer og rehabiliterer, mens den demente cykler rundt via Google Streetview i den dementes kendte omgivelser fra barn- og ungdom. Se f.eks. en film om jDome BikeAround på YouTube. Cyklen giver både kognitiv stimulans og fysisk aktivitet – og det sociale samvær anspores ved, at den demente ‘guider’ omsorgspersonen ved sin side rundt i sit liv gennem cykelturen.

jDome BikeAround Brugervejledning.jpg.png

Få et samlet overblik over hjælpemidlerne til demens her, som du finder hos Gloria Mundi Care.

sanseterapipuder-til-demente

Du kan også se alle demenshjælpemidler i Danmark samlet på Hjælpemiddeldatabasen her.

Vil du vide mere om Alzheimer og demens, kan du læse meget mere på Alzheimerforeningens hjemmeside.

 

 

2 meninger om “At leve med demens (indlægget indeholder reklame for konkrete hjælpemidler)

  1. […] En demenssygdom slår den velkendte hverdag ud af kurs og griber dybt ind i både den demente og de pårørendes liv. En demenssygdom medfører store forandringer for en familie, og det kan være svært at forstå og acceptere de ting, som sygdommen fører med sig. Det er derfor vigtigt, at den demente og de pårørende får al den hjælp og støtte, som de har brug for. Demens er en alvorlig sygdom, som medfører store psykiske og sociale udfordringer. Frygten for, hvordan sygdommen vil påvirke identitet, status og livsvilkår, kan opleves som kraftige psykiske reaktioner. Det er her vigtigt at vide, at man ikke er alene om at have sygdommen, og at der er mulighed for at få hjælp og støtte til at håndtere sygdommen og de ændringer, som den medfører. Rigtig mange familier er ramt af demens og har gjort sig erfaringer om, hvad der kan hjælpe og lette hverdagen. Region Hovedstaden har lavet 10 film om livet med demens, hvor pårørende fortæller om deres oplevelser og erfaringer med demens i hverdagen. Man ved ikke, hvorfor og hvordan demens opstår, og der findes ingen kur mod demens. Derimod findes der rigtigt meget viden om, hvordan demens påvirker hverdagen og om, hvordan man kan håndtere og indrette hverdagen, så sygdommens symptomer lindres og negative konsekvenser mindskes i hverdagen. Der findes meget viden om demens frit tilgængeligt på internettet. Et godt sted at finde viden om sygdommen er på Hjælpemiddelbloggen, som har skrevet om at leve med demens. […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s