(Indlægget indeholder reklame for konkrete hjælpemidler til demens)

At leve med demens er ikke kun svært for personen, det rammer, men også for de pårørende. Demens er en række symptomer på svigtende hjernefunktion. De mest udbredte symptomer er dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.

Demens kommer oftest snigende, så det kan være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Men efterhånden bliver det vigtigere at drage omsorg for den demente. Demens rammer ofte de ældre, men det sker også, at yngre personer bliver ramt.

Hvorfor rammes man af demens?

Mange forskellige sygdomme kan føre til demens. Oftest er der tale om fremadskridende hjernesygdomme, hvor man kun delvist kender årsagen til disse.

• Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag. Nervecellerne i flere områder af hjernen bliver dårligt fungerende og går langsomt til grunde.
• Ved vaskulær demens skyldes ødelæggelsen af nervevævet, at blodkar stoppes til af blodpropper eller manglende ilttilførsel på grund af åreforkalkning.
• Parkinsons sygdom. Personer, der rammes heraf vil ofte udvikle demens efter en del år. Hvis demensen udvikles samtidig med bevægeforstyrrelserne, kaldes tilstanden ”Lewy Body-demens”.
• Pandelapdemens kan diagnosticeres helt ned i 40-50 års alderen, men ses hyppigst hos ældre. Sygdommen har flere årsager, som kun delvist er afklaret og er hyppigere arvelig end de øvrige demenssygdomme.
• Alkoholmisbrug. Langvarigt alkoholmisbrug kan afstedkomme kronisk forgiftning af hjernen, som ofte vil forsvinde, hvis misbruget stopper. Mange vil dog få uoprettelige skader i hjernen efter alkoholmisbrug.

De første tegn på demens – hvordan opleves det?

Især de pårørende bliver opmærksomme på de første tegn på demens, men mange kan i begyndelsen sandsynligvis godt mærke, at de ikke husker så godt, og at der er noget galt. Men efterhånden, som sygdommen skrider frem, har man ikke længere nogen fornemmelse af det. Perioden frem til dette stadie kan af nogle opleves som ubehagelig og medføre depressive symptomer.

Tegnene på begyndende demens er:

• Dårlig hukommelse
• Nedsat evne til at fungere i hverdagen
• Konfusion.

Følelser som angst, forvirring og håbløshed kan være dominerende. Når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos den demente, men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.

At forebygge demens: Hvad kan man selv gøre?

Nogle årsager til demenssygdomme kan være svære at forebygge, men man kan gøre meget selv ved at have en sund livsstil – her er de 5 vigtigste indsatsområder:

Man skal 1) droppe rygning, 2) have en fornuftig vægt (BMI-tal), 3) dyrke fysisk aktivitet helst hver dag eller alternativt flere gange om ugen, hvor pulsen kommer op, 4) spise frugt og grøntsager og 5) begrænse sit indtag af alkohol.

En engelsk undersøgelse fra 2013 viste ligefrem, at en sund livsstil havde “en langt større gavnlig virkning end nogen form for medicinsk behandling eller forebyggelsesprogram”. Du kan læse mere om studiet her.

Man skal desuden huske på, at når ældre mennesker bliver syge af for eksempel lungebetændelse, kræftsygdomme og væskemangel kan der optræde konfusionstilstande, som kan ligne demenssymptomer. Hvis man behandler grundsygdommen, forsvinder konfusionen.

Man skal i den forbindelse være særlig opmærksom på:

• At man får nok at drikke eller spise.
• Hvis man bemærker tegnene på begyndende demens hos sig selv (eller hos sine nærmeste), skal man tale med sin læge, der kan undersøge årsagen og starte en eventuel behandling.
• At man skal være mere tilbageholdende med alkohol, som man tåler dårligere, hvis man er ved at blive dement.
• At man bør undgå situationer med mange mennesker, megen støj og nye steder. Det kan generelt gøre en person med begyndende demens utryg.
• Det er dog vigtigt at holde sig i gang, gerne med socialt samvær og fysisk aktivitet i et omfang, man kan følge med til, læs mere nedenfor.

Forskning om Alzheimer

Lægemidler:
Det har hidtil knebet med at finde nye, medicinske præparater, som kan forebygge og helbrede Alzheimer, og de lægemidler, man bruger i dag, blev godkendt i perioden 1996-2002.

Men en forskergruppe i det amerikanske medicinalfirma Merck er kommet et godt skridt videre: De har opfundet en ny tablet, Verubecestat, som viser sig virksom i forhold til at stoppe hjernens produktion af de giftige amyloid-proteiner, som får hjernens hjerneceller til at dø. En dansk forsker kalder det nye lægemiddel, som stadig testes for bivirkninger m.v. for “Et afgørende skridt mod en fremtidig effektiv behandling” af Alzheimers sygdom, og at lægemidlet har potentiale til at blive et vidundermiddel. Læs mere i en artikel i JP og i Science Translational Medicine.

En række internationale medicinalfirmaer, heriblandt danske Lundbeck, er desuden gået ind i et fælles forskningsprojekt om Alzheimer for at knække koden.

Sund Livsstil: 
Som beskrevet oven for kan man gøre meget for at forebygge at få demens. Fysisk aktivitet og socialt samvær er som nævnt vigtige i den sammenhæng.

Det Nationale Videnscenter for Demens offentliggjorde den 12. maj 2015 resultatet af deres store projekt, ADEX med anbefalinger, hvor netop disse to elementer var i fokus. Projektet blev gennemført ved 8 demensudredningsenheder over hele landet i perioden fra 2012-2014, og der deltog i alt 200 personer med let demens. Forskningsprojektet var det første store studium i verden, der målte, hvilken virkning moderat til hård træning har på borgere med Alzheimer.

Deltagerne i træningsgruppen trænede 1 time 3 gange ugentligt i 16 uger, og træningen bestod af konditionstræning på motionscykel, løbebånd og crosstrainer. De, der var mest aktive under – og flittige med – træningen, havde det største udbytte i form af “et signifikant højere mentalt tempo og koncentrationsevne”.

Den overordnede konklusion på projektet var, at moderat til hård konditionstræning mindsker symptomer såsom irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos borgere med Alzheimer i let grad. Også deres koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion øges i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning.

Så konklusionen er klar: Så længe der endnu ikke er opfundet lægemidler, som med sikkerhed kan helbrede Alzheimer, er den bedste løsning at forebygge sygdommen ved at holde en sund livsstil med bl.a. et højt niveau af fysisk træning – og at fortsætte med dette, hvis sygdommen skulle ramme.

Også daglig træning af hjernen med f.eks. krydsogtværs-opgaver, at lære nye sprog, spille musik osv. kan virke forebyggende. En forsker har udtalt, at han aldrig har set demens optræde hos dirigenter, som jo skal holde styr på komplicerede partiturer (og orkestre)…

Desuden er det vigtigt – i samråd med egen læge efter en demensudredning – at kombinere ovennævnte indsatser med de kendte og velafprøvede typer af lægemidler for at dæmpe udviklingen af sygdommen.

Findes der hjælpemidler til demente?

Hos Gloria Mundi Care kan man finde en lang række af demenshjælpemidler, som kan hjælpe personer med demens i de fleste stadier. Nogle kan skabe tryghed for den demente (demensseng, kugledyner, kugleveste, GPS-trackere) og for omsorgspersonerne (GPS-trackere, SafeSense Sengealarm), som eksempelvis kan give besked, hvis en dement forlader et bestemt område.

Især i den første fase er det vigtigt at understøtte hukommelsen og den daglige struktur for en person med let demens. Her kan ure med tydelige angivelser af tiden, ugedagen, måneden og årstiden være en god hjælp. Her er flotte ure som Clockaid Core og Clockaid All Demenskalendere og -ure meget populære. På Clockaid All kan der desuden lægges aftaler ind om f.eks. medicin, familiebesøg, daglige rutiner, lægebesøg osv. Disse aftaler kan lægges ind af familiemedlemmer over nettet med adgang til at uploade nye aftaler for den demente. Uret viser herefter de aftaler, der er lagt ind samt de faste aftaler for den pågældende.

Andre hjælpemidler kan forbedre livskvaliteten og -glæden for den demente (inmu RELAX Musikpude, Music Doll, PARO Sælrobot, robotkat og -hund) og være et redskab til øget kommunikation med omgivelserne (fælles tredje, AAA og AAT).

Musikterapi har de seneste år fået stor opmærksomhed og med god grund! Musik kan nå ind til de fleste personer, også dem, som lider af mellemsvær til svær demens. Du kan læse mere om musikterapi, inmu RELAX Interaktiv Musikpude og Music Doll Musikterapidukke her.

Som det nyeste hjælpemiddel for demente kan nævnes taktile puder og tæpper, som kan underholde og pirre nysgerrigheden hos demente og som kan holde hænderne beskæftigede eller velfærdsteknologiske hjælpemidler, som kan skabe aktivitet via f.eks. dans og musik (som med JoyVest neden for) eller via beroligende vibrationer, som kan være indarbejdet i madrasser, lænestole og en chaiselong fra Neurosonic:

                 

Det kan også være med Ode Appetitstimulerende Duftterapi, som frigiver en autentisk duft af mad i opholdsrum før måltiderne. Den fremmer appetitten og hjælper i situationer med vægttab. Med forskellige dufte ved morgenmad, frokost og middag skaber Ode en sensorisk forbindelse med måltider.

‘Google-cyklen’ “jDome BikeAround Aktivitetscykel (parabolskærm) og BikeAround Screen (tv-skærm) både aktiverer og rehabiliterer, mens den demente cykler rundt via Google Streetview i den dementes kendte omgivelser fra barn- og ungdom. Se f.eks. en film om jDome BikeAround på YouTube. Cyklen giver både kognitiv stimulans og fysisk aktivitet – og det sociale samvær anspores ved, at den demente ‘guider’ omsorgspersonen ved sin side rundt i sit liv gennem cykelturen.

Få et samlet overblik over hjælpemidlerne til demens her, som du finder hos Gloria Mundi Care.

Du kan også se alle demenshjælpemidler i Danmark samlet på Hjælpemiddeldatabasen her.

Vil du vide mere om Alzheimer og demens, kan du læse meget mere på Alzheimerforeningens hjemmeside.