(Indlægget indeholder reklame for konkrete produkter)
At rejse med en funktionsnedsættelse kan føles uoverskueligt, besværligt og måske endda smertefuldt. I hverdagen er du afhængig af dine faste rutiner og hjælpemidler, og det kan være svært at overføre disse til en feriesituation. Med den rette planlægning og de rigtige hjælpemidler er der dog ingen grund til at blive hjemme. At rejse øger livskvaliteten – og en funktionsnedsættelse bør ikke hindre dig i at få en dejlig og sjov ferie!
Her kommer et overblik over forskellige hjælpemidler, som er gode og praktiske til rejsen. Det gælder både særlige hjælpemidler til rejsebrug og hjælpemidler fra hverdagen, som nemt kan medbringes.
Hjælpemidler til ferietransporten
De fleste sidder i en bil, bus, tog eller fly i flere timer, når de skal på ferie. Det kan være hårdt for bl.a. ryggen, skuldrene og nakken. Hjælpemidlerne neden for medvirker til en behageligere og mindre smertefuld rejse:
- RESTAHEAD er en nakkestøtte i flot design, som er ideel til f.eks. bilrejsen og flyveturen, men også til strandturen. Nakkestøtten giver høj komfort og ergonomisk støtte, når du trænger til et hvil. Den er nem at have med sig og kan nemt indstilles til det behov du har, enten liggende eller siddende.
- Puderne fra Comfortex er udviklet til at støtte ryggen og lænden, især i bilen, men kan også bruges i bus, tog og fly. McKenzie-bilpuden, støtter lænden og er ideel til bilen, flyveturen, teatret og biografen. CarRest-puden er udviklet til at støtte lænden og ryggen. Denne er især god til en længere bilrejse, hvor bilsædet ikke yder optimal støtte og komfort.
- Magic Turner er en pude til bl.a. bilsædet. Puden kan dreje sig, så du bruger færre kræfter på at komme ind og ud af bilen. Det bliver også nemmere at finde den rette siddeposition. Magic Turner aflaster især personer med knæ- og hofteproblemer. Samtidig undgås vrid i ryggen og lænden.
- Kompressionsstrømper er en god ting at have med på rejsen. Først og fremmest sikrer de bedre blodomløb, hvis du sidder stille i længere tid, f.eks. i bilen eller flyet. Strømperne støtter også ankler og akillessenen på gå- eller vandreturen.
Hjælpemidler til den aktive ferie
På trods af nedsat funktionsevne er der stadig mulighed for en aktiv ferie. Her kommer bud på hjælpemidler, der kan støtte dig, hvis kroppen ikke er helt så frisk, som den har været. Dette gælder forskellige typer af stokke og rollatorer samt andet smart udstyr, der kan gøre rejsen sjovere.
- Nordic Walking-stave giver støtte på gåturen eller vandreturen. Ofte går man mere på ferien end derhjemme, hvilket kan være hårdt for benene. Med stavene får du støtte og hjælp til at holde dig gående. Stavene kan foldes sammen, så de kan medbringes i tasken.
- Der findes en lang række af foldbare stokke i hver deres unikke design. Ens for stokkene er, at de kan foldes sammen og dermed nemt medbringes på rejsen og på udflugter.
- Mange rollatorer kan klappes sammen, så de nemmere kan tages med på tur. Til den flotte Lets Go Out Rollator kan der fås en rejsetaske, så rollatoren kan pakkes ned og nemt bæres rundt. Samtidig beskyttes rollatoren mod skrammer i bagage- eller lastrummet.
- En stok med indbygget sæde kan også være praktisk at have med på ferien. Praktus er en elegant stok med indbygget lædersæde. Perfekt til golfbanen eller længere gåture, hvor benene både kan få støtte ved gang, men også kan få et hvil undervejs.
- Sitpack er et bud på en transportabel stol, som kan foldes sammen, så den kan være i håndtasken. Den er ideel til feriens udflugter og oplevelser, hvor det kan være svært at finde en siddeplads. F.eks. til en koncert eller når man er ude at se seværdigheder. Sitpack kan købes fra februar 2016.
Hjælpemidler fra hverdagen, som du ikke kan undvære
Selvom du rejser på ferie, har du stadig behov for den samme hjælp som derhjemme. Alt afhængig af din situation kan der være ting, som du skal være opmærksom på, når du booker din ferierejse. Det er en god ide at sikre dig, at dit hotel eller ferielejlighed er udstyret med fx støttegreb og håndtag, samt at der er et begrænset antal af trapper. Du kan også finde hoteller med handicapvenlige faciliteter på eksempelvis badeværelset. Hvis tingene fungerer, der hvor du bor, er der mere overskud og energi til at opleve i løbet af dagen.
Der findes også forskellige hjælpemidler fra hverdagen, som sagtens kan medbringes på ferien. De følgende produkter er hjælpemidler, som du kan finde på nettet.
- Hvis du ryster på hænderne (tremor) og har svært ved spise, kan det være en stor hjælp at medbringe Liftware Spiseredskabet, som modvirker rystelserne, så du undgår at spilde, når du spiser.
- Det er altid en god ide at medbringe en vanddunk på rejsen, der kan holde vandet koldt på gåturen. Det er især vigtigt, hvis det er varmt at drikke en masse væske.
- Din eventuelle medicin skal også med på rejsen. Her kan du få den flotte pilleæske Medicase, som sikrer dig en tryg opbevaring af dine piller. Pilleæsken er opdelt i de syv ugedage, hvor hver ugedag er inddelt i fire rum.
Det kan være små ting, som gør, at du måske vælger at blive hjemme fra sommerferien, vinterferien eller familieturen. Forhåbentlig har ovenstående hjælpemidler og gode råd givet dig mod på at tage af sted alligevel.
Dette er blot et udsnit af de mange smarte hjælpemidler, der findes både til brug ude og hjemme. Hos Gloria Mundi Care kan du finde mange flere hjælpemidler, som kunne være gode at have med på ferien. Her findes bl.a. et stort udvalg af stokke, rollatorer og kørestole, som kan klappes sammen og medbringes på ferien.