At leve med apopleksi (indlægget indeholder reklame for konkrete hjælpemidler)

Apopleksi (slagtilfælde, stroke) er betegnelsen for en blodprop eller en blødning i hjernen. Hvis man pludselig ser symptomer på apopleksi, skal man kontakte læge eller ambulance med det samme. At blive ramt af apopleksi er meget alvorligt, og det kan være svært at leve med følgerne. Men der er mulighed for at forebygge og behandle apopleksi.

Hvordan ved man, at der er tale om en blodprop eller en blødning i hjernen?

Når man bliver ramt af apopleksi, giver det et pludseligt tab af kropfunktioner, fordi der er forstyrrelser i hjernens blodcirkulation. I 15-20 % af tilfældene er grunden en hjerneblødning, mens 80-85 % af tilfældene har sin årsag i en blodprop i hjernen. Hvis symptomerne forsvinder inden for 24 timer, kaldes det en transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller en transitorisk iskæmisk attak (TIA). De fleste tilfælde af TCI varer under en time.

Symptomerne på apopleksi er oftest fuldt udtalte i løbet af få sekunder. De fleste personer med apopleksi har en eller flere af nedenstående symptomer:

  • Halvsidig ansigtslammelse
  • Halvsidig lammelse af arm, ben eller begge
  • Sprogforstyrrelse – f.eks. problemer med at finde ord
  • Synsforstyrrelse – f.eks. pludselige udfald af den ene halvdel af synsfeltet
  • Føleforstyrrelse
  • Kraftig hovedpine
  • Pludselig indsættende svimmelhed ledsaget af andre symptomer, f.eks. koordinationsbesvær. Svimmelhed alene er sjældent apopleksi.

Der er hvert år i Danmark ca. 12.000 tilfælde af apopleksi. Ca. 1/3 af dem har haft apopleksi før, de øvrige har ikke oplevet apopleksi før. Af de 12.000 årlige tilfælde er 2/3 af de ramte personer over 65 år. Der er derfor grund til at være særlig opmærksom på sit helbred og symptomerne oven for, når man runder de 65 år – og da tidsfaktoren har stor betydning, skal man reagere hurtigt, der er ingen grund til at ‘se tiden an’.

Omkring 2-3.000 dør årligt af apopleksi i Danmark, og der er ca. 30-40.000 personer, der lever med følger af apopleksi, hvilket også gør det til den gruppe af sygdomsramte, der kræver flest plejedøgn i sundhedsvæsenet.

Vi har med andre ord at gøre med en sygdom, som berører mange mennesker i det daglige, ikke mindst de pågældende og deres familier. Hverdagen bliver i ét nu ændret, og der skal findes nye rutiner i hverdagen for at få den til at fungere.

Årsager til apopleksi

Når man bliver ramt af apopleksi, dør nogle af hjernecellerne, fordi deres blodforsyning er stoppet eller bristet. De døde hjerneceller bliver kun delvist erstattet. De øvrige hjerneceller overtager de døde hjernecellers opgaver, men det er ikke muligt for dem at klare alle opgaverne. Derfor er der mange, der oplever varige mén, når de har oplevet apopleksi.

Der er en lang række faktorer, der gør dig mere udsat for at blive ramt af apopleksi:

  • Højt blodtryk
  • Tidligere tilfælde af apopleksi eller TCI
  • Hjertesygdom
  • Forhøjet kolesterolniveau
  • Diabetes type 1 eller  type 2
  • Åreforkalkning
  • Rygning
  • Alkoholoverforbrug
  • Apopleksi i familien
  • Usund kost
  • For lidt motion.

Hvordan kan man selv forebygge apopleksi?

Der er på ingen måde umuligt at forebygge apopleksi – og det er ALDRIG for sent at starte! Den væsentligste indsats er at have en sund livsstil – her er de vigtigste indsatsområder:

1) Drop rygning
2) Dyrk motion/fysisk aktivitet, gerne hver dag eller alternativt flere gange om ugen. Gå en tur, tag trapperne, vær aktiv – også gerne med rengøring eller med havearbejde – alt tæller!
3) Spis sundt og magert
4) Hav en fornuftig vægt (BMI-tal)
5) Lev et regelmæssigt liv.

Desuden findes der forskellige typer medicin, der kan nedsætte risikoen for at blive ramt af et slagtilfælde, f.eks. blodfortyndende behandling, kolesterolsænkende behandling samt medicin mod for højt blodtryk m.v. Hvis man har været ramt af apopleksi før, vil den praktiserende læge udskrive den korrekte behandling alt efter, om der har været tale om en blodprop eller blødning, og om der findes en anden årsag til apopleksien, f.eks. forsnævrede halspulsårer eller hjerteflimmer.

Hvilken behandling er der?

Man skelner mellem akutbehandling og behandling efter akutfasen. I den akutte fase er behandling for blodprop og hjerneblødning forskellig.

Blodprop: Det er vigtigt, at den akutte behandling iværksættes inden for 4½ time. Når man på hospitalet i tide, kan man nå at give blodpropopløsende behandling, som begrænser skadevirkningen af blodproppen. Hvis denne tidsgrænse er overskredet, behandler man med en enkelt høj dosis af aspirin. Derefter får man en daglig forebyggende behandling med blodpladehæmmende medicin. Dette forhindrer blodet i at klumpe sammen og skabe nye blodpropper. Hensigten med denne behandling er af begrænse hjerneskaden og mindske chancerne for ny apopleksi.

Hjerneblødning:  Hvis apopleksien skyldes en hjerneblødning, kan der i sjældne tilfælde blive tale om en operation. Der vil altid blive lavet en CT-scanning eller en MR-scanning for at afklare, om der er tale om hjerneblødning eller blodprop. En hjerneblødning vil altid kunne ses på en CT-scanning, mens en blodprop først vil kunne ses som forandringer i hjernen efter ca. 6 timer. Laves der en MR-scanning, vil man derimod kunne se forandringerne i hjernen med det samme, uanset om der er tale om blødning eller blodprop.

Hvilke følger kan man få?

Følgerne og sværhedsgraden af et slagtilfælde/apopleksi kan variere fra person til person, men her er nogle eksempler på følgerne:

  • Besvær med at tale, skrive, læse og forstå
  • Lammelse i dele af kroppen, ofte halvsides
  • Ændring i synet, hørelsen eller følesansen
  • Svært ved at spise og drikke (og synke)
  • Problemer med at lade vandet
  • Udfordringer med at huske, planlægge og at koncentrere sig
  • Den sociale adfærd kan ændre sig, nogle får depressioner efterfølgende
  • Udtalt træthed.

Genoptræning er vigtigt, hvis man vil genvinde sit tidligere liv

Genoptræning af tabte funktioner er en meget vigtig del af behandlingen. Man skal begynde på genoptræningen allerede fra det første døgn, hvis muligt. Rehabiliteringen foregår gerne over lang tid, først på hospitalet, siden i kommunalt regi og ved egen indsats. Selv efter lang tids genoptræning vil man kunne opnå væsentlige resultater – så giv ikke op! Vil man supplere den kommunale træning med egen, daglig indsats i hjemmet, er det virtuelle genoptræningsprogram Mitii genialt – man træner både kognitivt (dvs. hjernen) og fysisk på samme tid. En anden mulighed er BikeAround  Aktivitetscykel, hvor man også træner kognitivt og fysisk på samme tid.

At leve med apopleksi – og hjælpemidler, der kan gøre tingene lettere

Den første tid efter en apopleksi kan træthed være en afgørende faktor. Det er helt normalt at have svært ved at overkomme f.eks. sociale sammenkomster eller mange ting på én gang.

Social isolation er en almindelig reaktion, særligt ved forstyrrelser af sprogfunktionen. Man kan også få angst, uro eller depression. Disse kan være behandlingskrævende i en kortere periode. Omsorg og information til de nærmeste er også af stor betydning i rehabiliteringen for at give den apopleksiramte de bedste forudsætninger for at ‘komme tilbage til sit liv’.

Der findes mange hjælpemidler, der kan være gavnlige, når man har været ramt af apopleksi, ikke mindst i den første fase efter hjemkomsten, hvor dagligdagen skal finde sin form og fungere. Du kan se nogle eksempler på disse hjælpemidler til apopleksi hos firmaet Gloria Mundi Care.

Et af de hjælpemidler, der kan være til stor nytte, hvis man f.eks. er ramt af lammelser, er Power Assist Glove, som er udviklet til folk med nedsat gribekraft. Der er også andre hjælpemidler, der dels træner, dels assisterer i en hverdag, som er meget ændret i forhold til tiden før slagtilfældet. Nogle typer hjælpemidler assisterer i meget private situationer (f.eks. på wc og i badet), andre assisterer i forhold til træning og fysisk aktivitet.

På hjemmesiden ‘Apopleksi!‘ kan du læse en beretning fra en person, som blev ramt af apopleksi og fik gang i en fornuftig hverdag igen, bl.a. ved hjælp af familie, venner og hjælpemidler, som gav uafhængighed og indhold i en noget anderledes dagligdag end før.

Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 5115 0110, vores kundeservice eller skriv til os.

2 meninger om “At leve med apopleksi (indlægget indeholder reklame for konkrete hjælpemidler)

  1. […] Genoptræningen spiller en vigtig rolle i den efterfølgende behandling af apopleksi og starter typisk allerede et døgn efter apopleksien. Skaderne efter et tilfælde af apopleksi kan være meget alvorlige og vil i mange tilfælde kræve en lang genoptræning. For nogen vil følgerne aldrig forsvinde helt igen. Følgevirkningerne af apopleksi kan være lammelser i dele af kroppen, ændringer i syn, hørelse og følesans, problemer med at tale, læse, forstå og skrive, problemer med at spise og drikke, problemer med at koncentrere sig og huske samt øget træthed. På Hjælpemiddelbloggen findes der mere information om, hvad man skal være opmærksom på i livet efter apopleksi. […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s