(Indlægget indeholder reklame for konkrete hjælpemidler)
At leve med tremor (ufrivillige rystelser) er en stor udfordring for mange. Der er mange ting, der kan være skyld i rystelserne, men ens for alle er, at det kan være svært at få hverdagen til at fungere. I denne artikel kan du få større viden samt tips og tricks til at håndtere en hverdag, der er præget af tremor.
Kort om tremor:
Der findes to former for tremor: Hviletremor og aktionstremor.
Hviletremor
Hviletremor er defineret ved, at rystelserne kommer, når den pågældende legemsdel er i ro. Dette kan f.eks. være, hvis man har Parkinsons Sygdom.
Aktionstremor
Der findes to slags aktionstremor. Ved den første slags optræder rystelserne, når en stilling bliver fastholdt, eksempelvis at stå med strakte arme. Den anden slags er kaldt intentionstremor. Her opstår rystelserne ved en given bevægelse og kan blive forværret i slutningen af bevægelsen. Dette kunne eksempelvis være under spisning, når maden skal føres op til munden.
Tremor kræver behandling, hvis den er opstået af en af følgende grunde: Parkinsons sygdom, højt stofskifte, kronisk alkoholisme og medicinforgiftning eller hvis det er en bivirkning til noget medicin, man får. Det er vigtigt at gå til lægen, hvis man oplever uønskede rystelser, da det også kan være et tegn på sygdomme i lillehjernen eller hjernestammen.
Essentiel tremor går under kategorien aktionstremor og opleves på 10 % af alle danskere over 60 år. Man ved ikke præcis, hvordan den essentielle tremor fremkommer, men i halvdelen af tilfældene er den familiært betinget – altså genetisk (et resultat af ens gener fra forældrene). Rystelserne starter som regel i hænderne, men kan også sprede sig til arme, hoved og tunge. Der er ingen måde at helbrede tremoren på, men der findes en række ting, der kan afhjælpe rystelserne: For det første kan man mindske indtaget af kaffe eller have en vægt (tung ting) spændt til hånden. En anden mulighed er medicin. Oftest bruges betablokkere, som er en slags hjertemedicin. På de fleste patienter dæmper den rystelserne med op til 70 %. Medicinen er ikke farlig at tage, selvom man ikke har hjerteproblemer, men skal dog altid tages i samråd med en læge. I meget få tilfælde, hvor rystelserne går ud over livskvaliteten, er det muligt at få opereret en elektrode ind i hjernen for at skabe en dyb hjernestimulation.
Der er for nylig kommet en interessant behandlingsmetode, “fokuseret ultralyd”, som bl.a. er omtalt hos TV2, på Parkinsonforeningens hjemmeside og hos JydskeVestkysten.
Produkter, der i nogen grad kan afhjælpe tremor:
Når man ryster på hænderne, er der mange af dagligdagens opgaver, der kan være en udfordring. Eksempelvis at spise eller lave mad. Hos Gloria Mundi Care har vi en særlig kategori, der sætter fokus på hjælpemidler til folk med tremor. Her kan du se udvalget af hjælpemidler, der kan afhjælpe udfordringerne til en vis grad, bl.a. en vippekedel, der sørger for koordinationen, mens vandet hældes op i koppen:
Inden for velfærdsteknologiområdet udviklede et amerikansk iværksætterselskab i 2012 det smarte Liftware Steady, hvor indbyggede gyro’er laver ‘modrystelser’ til håndens uvilkårlige rystelser og dermed lader maden blive på skeen/gaflen på vejen op til munden:
Desværre fås redskabet ikke længere til salg i Danmark (men tilsvarende produkter fra Kina kan erhverves).
Nyhed: Et spændende, nyt velfærdsteknologisk produkt – et armbånd med indbyggede frekvenser – er netop kommet til salg. Det kan mindske rystelser i hånden under flere forskellige typer af aktiviteter end blot spisesituationen. Du kan læse mere om det hos producenten, AntiTremor – Anti Tremor Device (ATD).
Alternativt kan man benytte ‘tungt’ bestik fra OXO Good Grips, som dæmper rystelserne i hånden en smule, eller et spiseredskab som iEAT Mekanisk Spisestøtte, hvor rystelserne dæmpes effektivt, og hvor bevægelserne diskret styres vha. en mekanisk fjeder, så maden ender sikkert i munden:
Har en bruger med tremor eller spasmer problemer med kræfter i arme og hænder, kan en fuld- eller semiautomatisk spiserobot, iEAT Spiserobot, være en løsning. Kontakt os gerne for en demonstration efterfulgt af en afprøvningsperiode på typisk 14 dage for de to iEAT’s:
Her kan du se en video med iEAT Spiserobot i funktion.
Et amerikansk firma har udviklet en særlig ‘tyngdehandske’, Readi Steadi Glove, som tilpasses individuelt til brugeren, en kort film kan ses på YouTube. Handsken fås ved bestilling på producentens hjemmeside.
Tips og Tricks i forhold til at benytte en computer m.v.
Det kan være vanskeligt, måske næsten umuligt at skrive på en computers tastatur og benytte en mus, hvis man har tremor. Indtil der udvikles nye, teknologiske hjælpemidler til hænderne, findes der specielle løsninger – software og hardware – som kan mindske følgerne af tremor.
Der er f.eks. udviklet software, som sørger for at holde en mus mere stille i forhold til skærmbilledet, Steady Mouse.
Der er også udviklet tilsvarende software til tastatur, når man skriver. På samme side finder du et spændende factsheet med forslag til forskellige specialtastaturer, ergonomiske mus, armstøtter m.v. som kan hjælpe en bruger med tremor til at undgå spændinger i nakke, skuldre og arme.